OVERSKRIFTER.

Af Jacob Haugaard i anledning af Silkadens fernisage på Kulturspinderietd. 8-12-2007

 

Det regner hele  tiden.

 

Skoene er aldrig helt tørre.

 

Jeg irreteres over at  min emhætte ikke er helt lydløs.

 

Hvorfor er Jesus en mand?

 

Ringvejen er smuk klokken 4 om morgenen.

 

Hvorfor spiller elefanter ikke tennis?

 

Silkeborgsøerne ligger i vejen for fremskridtet.

 

Der er kurser i selvtillid.

 

Design er diktatorisk æstetik.

 

Der er kunst alle steder.

 

Magrittes pibe vil om føje år blive til:

 

“DETTE ER IKKE EN HOVEDPINEPILLE”

 

 

De grimme silkeborgensere sidder nede bagved Hjejlen.

 

De kloge er kun kloge, på grund af de dumme.

 

Jeg lover Jer godt vejr og en glædelig jul.

 

Citychefen overvejer at male abstrakt.

 

Statsministeren fik bank  oppe i hallen.

 

Silkeborg var ikke med i den franske revolution.

 

Kirken nede på torvet er stopfyldt med firstemmig sang.

 

 

 

 

 

I Århus udstiller de biler.

 

I Herning får de snart hul igennem til Vejle.

 

Du må ikke tro du er noget.

 

Her er så smukt at vi smider vores affald.

 

Hendes hofteholderknapper var designet af en franskmand.

 

Et fingerbøl der har tilhørt Den kullede Greves mor.

 

Det vælder frem med minder, når jeg ikke kan finde mit sygesikringsbevis.

 

Mit behov for opmærksomhed er blevet mindre med årene.

 

Penge og kunst har egentlig ikke noget med hinanden at gøre.

 

Hvis jeg får min gamle mor udstoppet, er det så kunst?

 

Århusbakken yder cyklisterne modstand.

 

Store lysende penisser på rastepladserne ved motorvejen.

 

Sport og kunst har den samme minister.

 

Damen med den pæne frakke.

 

Kajakken med den brede pensel.

 

Det hule træ på vej over til Odden.

 

Fremtiden er ikke hvad den har været.

 

Laver vi en tunnel under åen, støder vi måske på en forstenet dinosaurus.

 

 

 

 

 

I 1850 samlede bønderne   strøelse  i skovene.

 

I 1950 blev lygterne flyttet ind  på bilerne.

 

I 2050 er  alle  kunstnere.

 

Per Højholt går igen i sine værker.

 

I Fakta vil de godt have at vi bliver lidt længere.

 

Drewsen holder øje med lukkeloven ovre fra den gamle kirkegård.

 

Vandet stiger i søen, når de leger oppe på Tangeværket.

 

Jeg har været mange steder undtagen her.

 

Det der er sølv i skovsøen, er hvidt.

 

Kunst er et kig ind i fremtiden.

 

Mennesker er en del af naturen.

 

Er en håndbygget bil  økologisk?

 

Dør jeg, hvis jeg spiser orm?

 

På en af gravstenene ved siden af Drewsen kan jeg se hun døde ung .

 

De er sluppet godt fra at flytte facaden på avisen.

 

Vi strakte altid benene og så til Kaj Munk.

 

De har motorvej i Bording.

 

Med de milde vintre behøves sandet ikke mere.

 

I Silkeborg får vi  ikke spøgelsesbilister lige med det første.

 

Nu da bladene er faldet, kan jeg se søen.